Databeskyttelsespolitik for Take-Two Interactive Software

Seneste opdatering: 30. september 2024

Take-Two Interactive Software, Inc. og dets datterselskaber, der udgør Take-Two-koncernen (“Take-Two”, “vi”, ”os” eller “vores”), er en førende udvikler, udgiver og markedsfører af interaktiv underholdning. Denne databeskyttelsespolitik forklarer datapraksisser for de produkter og tjenester, som Take-Two-enhederne og -mærkerne, der er angivet her, tilbyder forbrugere gennem Apple Arcade (samlet benævnt "tjenesterne").

Du bedes læse denne databeskyttelsespolitik omhyggeligt og bemærke, at tjenesterne også er underlagt eventuelle andre vilkår og politikker, der er medtaget i vores tjenester. Denne databeskyttelsespolitik supplerer databeskyttelseserklæringer tilvejebragt af Apple.

Hvis du kontakter os eller bruger vores tjenester uden for Apple Arcade, gælder vores almindelige databeskyttelsespolitik.

Oplysninger, som vi indsamler

Den type af oplysninger, som vi indsamler, afhænger af, hvordan du bruger tjenesterne og interagerer med os. Vi indsamler ikke eventuelle personoplysninger fra dig gennem disse tjenester. Tjenesterne kan indsamle ikke-personoplysninger/ikke-personlige gameplay-oplysninger for at administrere dine indstillinger, spilfremskridt, spilaktivitet, eller resultater. Disse oplysninger opbevares på din enhed. Hvis du vælger at oprette forbindelse til Game Center eller bruger iCloud til at synkronisere dine spilfremskridt på tværs af enheder, sendes gameplay-oplysninger til Apple. Med din tilladelse kan vi også sende dine gameplay-oplysninger til vores servere.

Sådan bruger vi oplysninger og vores retsgrundlag

I det omfang vi behandler dine oplysninger gennem tjenesterne, bruger vi de oplysninger, som vi indsamler fra og om dig inden for Take-Two til en række forretningsmæssige formål, herunder til at: levere tjenesterne, yde support og sikkerhed for vores produkter, vurdere og forbedre spilleres interaktion med tjenesterne, og som tilladt ved lov.

Apple giver dig mulighed for at slå oplysninger op om din spilaktivitet på Game Center for at dele med andre. Hvis du bruger disse funktioner, regulerer Apples databeskyttelsespolitikker og -vilkår dine handlinger på Game Center og de oplysninger, som de pågældende tjenester indsamler.

– Retsgrundlag for at behandle personoplysninger

Hvis du er bosiddende på en lokalitet, der kræver, at vi etablerer et retsgrundlag, behandler vi dine oplysninger på følgende grundlag:

  • For at etablere og opfylde vores kontrakt med dig (såsom de vilkår, der gælder for vores tjenester, eller for at træffe foranstaltninger, før vi indgår kontrakt med dig).

  • For at overholde en juridisk forpligtelse.

  • Af hensyn til vores eller vores partneres legitime interesser, såsom at forbedre vores produkter og tjenester, udføre analyser for bedre at forstå vores brugere, på anden vis understøtte vores forretning, drift og tjenester, samt håndhæve og forhindre overtrædelse af vores vilkår eller politikker. Hvis du overtræder vores tjenestevilkår eller andre gældende politikker, kan vi midlertidigt eller permanent udelukke dig fra tjenesterne.

Hvornår vi deler oplysninger

I det omfang vi behandler dine oplysninger gennem tjenesterne, kan vi dele dem med vores leverandører, der udfører specifikke tjenester i forbindelse med tjenesterne, medlemmer af Take-Two-koncernen, og med tredjeparter (f.eks. til juridiske og sikkerhedsmæssige formål, i forbindelse med salg eller overdragelse af en forretning eller et aktiv, eller til brug i samlet eller anonym form).

—Leverandører: Vi bruger leverandører til at udføre tjenester på vores vegne. Disse leverandører yder forretningsmæssig, professionel eller teknisk support til os, hjælper os med at drive vores forretning og tjenester, eller administrerer aktiviteter i forbindelse med vores forretning og tjenesterne.

—medlemmer af Take-Two-koncernen: Vi kan overføre dine oplysninger til vores datterselskaber og tilknyttede selskaber til behandling i overensstemmelse med denne databeskyttelsespolitik.

—Tredjeparter: Vi deler dine oplysninger med tredjeparter som beskrevet i denne databeskyttelsespolitik, herunder som følger:

  • Rets- og sikkerhedsmæssigt grundlag: Vi kan dele dine oplysninger for at beskytte sikkerheden af vores tjenester, servere, netværkssystemer, databaser, brugere og virksomheder og i forbindelse med en undersøgelse om svindel, krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, indblanding i vores rettigheder, ejendom eller brugere eller anden aktivitet, der er ulovlig eller som kan udsætte dig eller os for juridisk ansvar, herunder som påkrævet eller anmodet af retshåndhævende myndigheder eller andre embedsmænd. Vi kan også dele dine oplysninger med tredjeparter, når vi har grund til at tro, at en videregivelse er nødvendig for at håndtere potentiel eller faktisk skade eller indblanding i vores rettigheder, ejendom, drift, brugere eller andre, der kan blive skadet eller kan lide tab, eller når vi mener, at det er nødvendigt for at beskytte vores rettigheder, undersøge eller håndhæve vores politikker, vilkår, bekæmpe svindel eller overholde en retssag, retskendelse eller retsproces, der forkyndes for Take-Two. Vi kan også dele dine oplysninger, når vi har grund til at tro, at det er nødvendigt at undersøge eller håndhæve vores politikker, vilkår eller andet juridisk dokument eller anden juridisk kontrakt relateret til tjenesterne eller en tredjeparts rettigheder.

  • Salg eller overdragelse af forretning eller aktiver: Vi kan sælge eller købe aktiver i løbet af vores normale forretningsdrift. Vi kan videregive oplysninger om dig og overføre disse oplysninger til en anden enhed som led i en potentiel eller faktisk overtagelse af eller fusion med Take-Two eller hvilke som helst af vores aktiver. Hvis vi indgår i eller forsvarer en omorganisering, konkurs eller lignende begivenhed, kan sådanne oplysninger betragtes som vores aktiv og sælges eller overføres til tredjeparter.

  • Samlede eller anonyme oplysninger: Vi kan dele aggregerede eller anonyme oplysninger med tredjeparter til deres markedsførings- eller analysebrug. Disse oplysninger kan ikke bruges til at identificere dig.

Opbevaring af data

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe det er nødvendigt for at levere tjenesterne til dig, opfylde vores juridiske forpligtelser og/eller udøve, forsvare eller fastlægge vores rettigheder. Under alle omstændigheder slettes eventuelle oplysninger, der opbevares på vores servere, med jævne mellemrum.

Børns databeskyttelse

Overordnet set er vores tjenester rettet mod en generel målgruppe, og vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra børn under 13 år (eller ældre, hvis gældende lovgivning yder andre beskyttelser). Vi kan rette visse tjenester mod en målgruppe i alle aldre – herunder børn. For disse tjenester eller i tilfælde, hvor Apple markerede en spiller som barn, begrænser vi indsamlingen af ikke-personlige gameplay-oplysninger på tjenesterne og visse funktioner i tjenesterne (f.eks. multiplayer-funktioner). Hvis vi bliver opmærksomme på, at et barn har tilvejebragt personoplysninger uden en forælders tilladelse, træffer vi rimelige foranstaltninger til at fjerne sådanne oplysninger. Vi opfordrer forældre til at instruere deres børn i aldrig at oplyse deres rigtige navn, adresse eller telefonnummer uden tilladelse, når de bruger internettet.

Datasikkerhed

Vi overholder generelt accepterede branchestandarder og opretholder passende sikkerhedsforanstaltninger for at hjælpe med at beskytte sikkerheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, vi indsamler om dig. Disse sikkerhedsforanstaltninger er beregnet til at beskytte mod utilsigtet eller ulovlig(t) tilintetgørelse, tab, misbrug, ændring og uautoriseret videregivelse af eller adgang til de oplysninger, vi har under vores kontrol. Intet system kan dog være 100 % sikkert, og vi kan ikke garantere vores sikkerhedsforanstaltninger.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål om denne databeskyttelsespolitik, kan du bruge https://www.take2games.com/data-request til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan også kontakte os eller vores databeskyttelsesrådgiver via e-mail på adresserne nedenfor. Du bedes angive din lokalitet i din meddelelse. Du kan også have ret til at klage til en databeskyttelsesmyndighed. Du kan også kontakte os via e-mail på [email protected].

Land

Adresse

Ikke-europæiske lande

Take-Two Interactive Software, Inc.110 W 44th Street, New York, NY 10036 USA,Att: Administrator for databeskyttelsespolitik

Storbritannien, EU, EØS eller Schweiz(“europæiske lande”)

Take Two Interactive Software Europe LimitedTake-Two House30 Cleveland Street, London W1T 4JD, StorbritannienAtt.: Administrator for databeskyttelsespolitik

Med henblik på databeskyttelseslove er den dataansvarlige for dine personoplysninger Take-Two Interactive Software, Inc. og – for brugere i Storbritannien, EU, EØS eller Schweiz – Take Two Interactive Software Europe Limited. Afhængigt af tjenesterne kan vores mærker og divisioner betragtes som dataansvarlige, enten sammen med Take-Two Interactive eller alene. Oplysninger om dataansvarlige og repræsentanter samt kontaktoplysninger er angivet her. Henvisninger i denne databeskyttelsespolitik til Take-Two skal fortolkes som henvisninger til den relevante Take-Two-enhed, der er identificeret som den dataansvarlige for personoplysninger for de specifikke tjenester, du bruger.

Ændringer i databeskyttelsespolitikken

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne databeskyttelsespolitik. Du bedes vende tilbage fra tid til anden for at gennemgå disse ændringer. Hvis vi foretager væsentlige ændringer i denne databeskyttelsespolitik, vil vi give dig et passende varsel og, hvis relevant, give dig mulighed for at foretage yderligere valg vedrørende en sådan ændring. Som tilladt ved gældende lov betyder din fortsatte brug af tjenesterne, at du accepterer disse ændringer.